Skovturen 2016 Degaberga

PROGRAM FOR SKOVTUREN TIL DEGABERGA

Dette er så den sidste version før vi alle tager afsted, der er kommet et endeligt program for stævnet.

Se det under:

http://www.spelodans.org/program.htm

Der har været lidt forvirring om hvilke måltider der er inkluderet i prisen.

Kort udgave:

Fredag:  Der bliver serveret “Dansk natmad” fredag aften i fællessalen i Stugubyns bygning, I skal kun have drikkevarer med til eget forbrug.

Lørdag:  Kl. 19.00 er der middag i samme lokaler, igen i skal kun medbringe drikkevarer til eget forbrug.

Søndag:  Kl. 12.00 er der “Svensk picnic” ovre i parken, igen medbring drikkevarer og måske et tæppe at sidde på, det bliver arrangeret på svensk skovbund.

Alle andre måltider skal i selv sørge for, man kan købe mad på området, og der findes en ICA i Degeberga, men køb hellere ind på vejen over i et af de store indkøbscentre.

Fredag

Dette billede er taget fra en af hytterne ned mod receptionen, stævnet foregår i skovområdet bagved. Vores sal ligger i den højre ende af bygningen. Ankomst i løbet af eftermiddagen, hytter til  rådighed  kl. 15:00.    Vi vil være der og sørge for at nøgler og andet er klar

19:00

Kirkekoncert i Degeberga kirke med lokale spillemænd og en stor flok børn.  Det er normalt et tilløbsstykke.  Vi skal nok ikke regne med at få en siddeplads hvis vi kommer sent, men det går nok. Der er ikke mange parkeringspladser lige ved kirken.

21:00

Dans og musik i telt eller dansebane, her må man kikke lidt i programmet, I den seneste version  og se hvad der kan friste, er der Tårtkalas. Billedet er taget oppe fra den gamle Herregård ned mod en af danse pladserne. I den seneste version er der Tårtkalas

22:30

Natmad i salen, og det bliver den danske udgave. Med sild, pølse leverpostej, rullepølse , diverse oste brød kiks, lidt grønt,ingredienser til Dyrlægens natmad og lidt sødt og godt.  Dertil mulighed for at smage en lokal snaps. Vi fandt en i Degeberga i februar, og den har nu stået og trukket og er klar

Indslag  til højnelse af det gode humør er velkomne.  Vi må drikke lige hvad vi vil. Drikkevarer sørger man selv for (vi indkøber lidt øl og vin til salg).

?? – 06.00         På eget ansvar.

Igen  i programmet, der er dans ovre på banen.

Nogle fra Ramsø er set danse meget vildt.

Lørdag:             

10:00 -12:00     Gåtur for de friske.

Det bliver en gåtur til Skånes største vandfald Forsaker, det ligger i tæt på campingpladsen i en fin bøgeskov. vi starter turen nede fra Stugbyns hovedbygning

Forsakar er Skånes næsthøjeste vandfald. Faldhøjden er 18 meter. Forakar ligger 20 kilometer syd for Christiansstad midt i Skåne. Vandfaldet er en del af Forsakarsbäcken, som udspringer oppe på Linderødsåsen.

Frokost sørger I selv for.

Eftermiddag

Kursus og dans og musik på egen hånd, søg i programmet.

19:00 – 22:00

Fælles middag i salen. Maden bliver leveret fra  Skepparlövs Kro. De kommer med personale og der vil blive dækket op med service fra Stugbyn. Drikkevarer medbringer man selv, der vil blive indkøbt reserver.

Förrätt:   Österlenröra med rökt ål på mörkt bröd

Varmrätt:      Långbakad grissida m. råstekt potatis, rostade                                                                 rotfrukter och gräddig vinsås

Dessert:         Rabarberkaka m. hemkokt vaniljsås

22:00 – 23:45

Dans og spil

24:00

Her skal alle traditionen ned til elven og se nøkkerne komme og spille.

Nøkker er ifølge folketroen overnaturlige væsner, der holder til i åerelve og søer, hvor de lokker mennesker til med sit spil. De er også i Degeberga!  Nøkkerne kommer, gående og råbende op mod møllen, hvor de spiller for os. Vandet var ikke over 10 grader denne aften og de blev der mere end et kvarter.

01:00 – ??
Dans/ spil på egen hånd.
Søndag:
Formiddag       Fri.
12:00

Hvis det er tørvejr, laver vi en svensk picnic med Falu korv, rejer, Kalles kaviar, Skagen röra, laks, husholdningsost, sødt rugbrød, polar kaka, knäckebrött,salt potatis og röra, Kanel bullar og lidt godis. Det  bliver på skråningen ned til plænen hvor der skal foregå opvisninger og indmarch.  Det er svensk skovbund, så medbring et lille tæppe at sidde på. Igen drikkevarer skal i selv sørge for. I det tilfælde det bliver møgvejr, rykker vi ind i salen. Vi medbringer paptallerkner og plastikbestik.

13:00

Indmarch af spillemænd og dansere.  Opvisninger og buskspil i par timer.

16:00

Afgang når man har lyst.